Del siden

En god aftale med naboerne

Undersøgelsen viser, at man som medlem af Nabohjælp samarbejder mere med sine naboer for at beskytte hinandens hjem mod indbrud. 

Indbrudstyve holder øje med tegn på liv i boligerne og nabolaget. Derfor er det en stor hjælp for den bortrejste nabo, hvis man fylder skraldespanden, parkerer bilen i indkørslen, lidt snerydnng om vinteren, hænger vasketøj på tørrestativet eller tømmer postkassen.

Når man selv skal af sted, skal man huske at sige det til sine nabohjælpere og forberede huset med tænd-sluk ure, lidt hverdagsrod på køkkenbordet og ved at fjerne værdigenstande fra vinduerne. 

5 gode råd, når dit hus skal være alene hjemme:

  1. Brug tænd/sluk ure på lys og radio.
  2. Fjern værdigenstande fra vinduerne.
  3. Sørg for lidt hverdagsrod på borde og gulve rundt omkring.
  4. Træk gardinerne for enkelte steder. 
  5. Aftal nabohjælp

Uønsket "have-tiger"

Huskatte er genetisk tætte på vilde katte med alle instinkter i behold, herunder trangen til at strejfe om. Går den ind på naboens grund og besørger i nyttehaven, sover på havemøbler eller går på fuglejagt, ja så er der risiko for konflikt.
    Og hvad så? Først og fremmest skal man tage en snak med naboen, og foreslå at udlægge lidt kattegrus i haven, så kattedyret afleverer sine efterladenskaber hjemme.
   En kastrering/neutralisering af katten er også en mulighed. I kan også aftale, at du prøver at skræmme den uønskede kat væk ved brug af en vandstråle eller høje råb. Du kan også strø forskellige ting i din have, som katte ikke bryder sig om, f.eks. peber, kaffegrums eller ting med citronduft 
     Forhåbentlig ender det ikke op i en politisag, der kan resultere i en bøde til ejeren af ”have-tigeren” – og måske et elendigt naboforhold i fremtiden. Og for en god ordens skyld: Selvtægt i form af kattedrab er strafbart!
    De gode råd om imødegåelse af gener fra nabokatte er set i det husstandsomdelte ”idenyt” 1. marts 2019.

Søger du - eller mangler du

Har du noget, du mangler eller vil sælge eller bortgive i nærområdet, så brug hjemmesiden til at få kontakt. Eller står du og mangler en ting - eller måske  blot har brug for et godt råd eller et tip - er du også velkommen til at benytte hjemmesiden

Skriv til os via mailadressen jytte.thiele@mail.dk, så vi kan offentliggøre dine tilbud/ønsker på denne plads - og meddel venligst også, hvornår tilbud/ønsker skal fjernes.

Tilbud:

Modtager du tv via kabel, eller vil investere i en ekstra modtageboks til omsætning af antennesignal (ca. 300 kr.) kan du afhente en 48 tommer velfungerende SONY fladskærm på Gadestævnet 37. Kontaktmail er anført ovenfor.

Skriv til os

Har du en besked til os (ikke om evt. nabokonflikt), men måske bemærkninger om renovation, veje, forsyningsvirksomheder, håndværkertips o.lign., så kan du gøre det på nedenstående formular. Anfør venligst, om du gerne vil have din besked offentliggjort her på hjemmesiden.

 
 
 
 

Fylder du rundt, eller måske har en anden mærkedag, som du har lyst til at delagtiggøre nabooerne i, er du meget velkommen til at gøre brug af hjemmesiden. Det kan også være godt naboskab på forhånd at gøre opmærksom på festlighed i området, som trækker lidt ud over normal sengetid.

Send mail-besked til sve37@mail.dk